Pædagogisk konsulent

Den pædagogiske konsulent er et tilbud fra Helsingør Stift.
Konsulenten er ansat til at hjælpe præster og kirkelige undervisere med de undervisningsmæssige udfordringer, som vi møder i arbejdet.

Konsulenten tilbyder:

Idédatabase
Der foregår meget godt pædagogisk arbejde i Helsingør Stift - og vi kan læse af hinanden. En af konsulentens opgaver er at indsamle gode idéer og erfaringer og gøre dem tilgængelige under Gode idéer på hjemmesiden.

Kurser
Kurserne kan hjælpe til reflektion over egen praksis. Formålet er at præsentere ny pædagogisk viden og sammenholde det med vores virkelighed, så alle kommer hjem med konkrete og brugbare værktøjer.
Har du en idé til et kursus, så kontakt konsulenten, så det kan komme med i planlægningen.

Personlig sparring
Konsulenten står til rådighed for personlig rådgivning eller sparring. Det kan være i forbindelse med:

Konfirmationsforberedelsen

  • Skal du til at omlægge undervisningen og vil høre om andres erfaringer?
  • Vil du gerne prøve noget nyt og mangler nogle idéer?
  • Oplever du store problemer med støj og uro?
  • Vil du have sparring og en at diskutere undervisningen med?
  • Har du lyst til at lægge en årsplan, hvor du afprøver forskellige metoder?

Minikonfirmander

  • Skal du til at begynde med minikonfirmander?
  • Vil du høre mere om undervisningamtererialer?
  • Vil du have gode idéer til praktiske og kreative aktiviteter?

Børne- og familiegudstjenester

  • Skal du begynde med spaghettigudstjenester?
  • Vil du have flere idéer til børnegudstjenester?

Pædagogisk grundviden

  • Har du lyst til at lære mere om klasseledelse?
  • Har du lyst til at lære om de forskellige læringsstile?
  • Har du lyst til at lære om undervisningsmetoder?


Du kan kontakte konsulenten på tlf: 21771473 eller på e-mail: pnp@km.dk

   
Vor Frue Kloster - Hestemøllerstræde 3A - 3000 Helsingør - Tlf: 4921 3500 - kmhel@km.dk